Velovervejet og legesyg børnehavepædagog til Molevitten i Brønshøj

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med udeliv og natur og give Molevitbørnene en hverdag fuld af nærvær, udvikling og sjove oplevelser?

Vi vægter en hverdag i bevægelse – med fokus på krop, leg og rytme
I Molevitten er natur og udeliv en stor del af vores hverdag og de pædagogiske aktiviteter, vi laver sammen med børnene. Som vores nye pædagog skal du derfor både være frisk på at lave pandekager over bålet en varm sommerdag – og trække i regntøjet og lede efter biller i en våd skovbund. Og vigtigst af alt skal du se alle de mange hverdagsøjeblikke som en mulighed for fordybelse, kontakt og dialog med børnene – for det er her, læring sker og stærke relationer dannes.

I Molevitten har vi ’Lydpotten’, som er en bus, der hver uge kører en børnegruppe ud i det blå for at få én på opleveren. Vi skiftes om bussen, så hver stue har fire uger hjemme og to uger ude på tur, og du skal være med til at bestemme, hvor de mange udflugter skal gå hen. Mulighederne er uendelige, men vi elsker bl.a. at være på naturlegepladser, udforske de forskellige skove i vores nærområde, klatre på væltede træer og finde insekter og små dyr i skovbunden, og om vinteren er der rig mulighed for at kælke ved Hersted Høje.

Vores ønsker til dig
Du skal være uddannet pædagog, men om du er nyuddannet eller har mange års erfaring spiller ingen rolle. Du skal brænde for dit fag og ville være en del af et fagligt fællesskab. Her prioriterer vi støtte til børnenes indbyrdes relationer højt, fordi vi tror på, det er her, børnene udvikler sig, og her alle de sjove oplevelser og høje grin rigtigt kan finde sted. Vi arbejder ud fra Marte Meo-metoden for at være bevidste om og udvikle, hvordan vi ser og interagerer med børnene. Du behøver ikke have kendskab til metoden, så længe du har lyst til at lære om den. Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi giver og modtager feedback og sparring og blader os professionelt i hinandens praksis. Det tør vi, fordi vi er et hus med et godt psykisk arbejdsmiljø, og har stor tillid til hinanden.

En god start og et trygt arbejdsfællesskab
Vi ved, at din første tid her i Molevitten er ekstra vigtig for din arbejdsglæde. Vi vil sørge for at tage godt imod dig og sikre, at du kommer godt ind i opgaverne. I din første tid prioriterer vi også tre 1:1-møder med dig og din nye leder, Mette, hvor fokus er på din trivsel og opstart.

Hvis du har lyst, kan du blive sprogansvarlig på din nye stue. Vi ser sprog som meget mere end taleevner – det handler om børnenes evner til at kommunikere i alle de små øjeblikke, vi har sammen. Du behøver ikke have erfaring med sprogarbejdet, vi skal nok lære dig op, så du er i stand til at løfte opgaven og foretage sprogvurderinger.

Om Molevitten
Molevitten er en integreret institution. Vi bor i to huse i Brønshøj, og du vil få din daglige gang i huset på Dalbyvej, som har store, lyse lokaler og gode læringsrum. Vi har lige fået ombygget vores store legeplads, som nu giver os gode muligheder for at tænke udeliv og bevægelse ind i de pædagogiske aktiviteter. Vi har stort fokus på forældresamarbejdet, og vores forældre er meget aktive og engagerede og har deres egen frivillige forening, ’Molevittens Venner’.

Molevitten er en del af Klynge Radius, hvor vi er fem enheder med børn i alderen 0-6 år. Vi har pædagogiske udvalg på tværs af enhederne, hvor du har mulighed for faglig udvikling indenfor sprog, forældresamarbejde, børns overgange, det pædagogiske arbejde med den nye styrkede læreplan. Vi ønsker at bruge hinandens kompetencer og ressourcer på tværs af klyngens enheder, så alle deltager aktivt for at udvikle egne og andres kompetencer i et refleksivt rum.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen, og vi håber, du kan starte den 1. juli 2023 eller snarest herefter. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende regler. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Siksne på 3317 2610 eller mobil 2934 9429, hvis du vil vide mere om stillingen og vores institution.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 11. juni 2023
Vi forventer at holde samtaler i uge 24.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192223&DepartmentId=19728&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840959

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet