Videnskabelig assistent til projekter om børns sundhed og trivsel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til forskningsprojekterne ”Glade Sunde Børn i Bevægelse”, ”Jodkids” og ”MOVEOUT” søger Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) en alsidig videnskabelig assistent på fuldtid til dataindsamling og -analyse. Stillingen er tidsbegrænset til to år.

Projektet ”Glade Sunde Børn i Bevægelse” (GSBB) forløber i et samarbejde mellem CKFF og Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) og har til formål at evaluere en indsats til at fremme et sundt og aktivt hverdagsliv blandt 3-9-årige børn og deres familier i det nordvestlige København. ”Jodkids” forløber i et samarbejde mellem CKFF og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og har til formål at estimere indtaget af det essentielle mineral jod blandt 2-10-årige børn. MOVEOUT forløber i et samarbejde mellem blandt andre CKFF, Københavns Universitet (KU) og SDCC og har til formål at evaluere en bevægelses- og læringsindsats i grundskolen, hvor undervisningen foregår uden for klasserummet.

Den videnskabelige assistents overordnede arbejdsopgaver

  • Koordinering og dataindsamling af accelerometermålinger på GSBB.
  • Koordinering og dataindsamling af kostregistreringer og urinprøver inkl. pipettering på Jodkids.
  • Datamanagement samt kvantitative og kvalitative analyser af implementering på MOVEOUT.
  • Udarbejdelse af videnskabelige publikationer.
Kvalifikationer

  • Akademisk grad på minimum kandidatniveau. Gerne kandidatgrad med nær relation til sundhedsadfærd og -kompetence.
  • Erfaring med såvel kvantitative som kvalitative forskningsmetoder.
  • Praktisk erfaring med indsamling af sundhedsdata på grundskoler.
  • Praktisk erfaring med måling af børns fysiske aktivitet.
  • Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
Vi kan tilbyde

  • En række interessante og relevante projekter med tværfaglige samarbejdspartnere inden for børns sundhed og fysisk aktivitet og interventionsforskning.
  • Selvstændighed i opgaveløsning med respekt for de relevante samarbejdspartnere.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
Den videnskabelige assistent vil blive ansat i Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse (SFF) og refererer ledelsesmæssigt til Peter Bentsen, centerchef på CKFF, og dagligt til Mads Bølling, forsker på CKFF, foruden projektlederne på de enkelte projekter. På CKFF er projekterne GSBB og MOVEOUT forankret i Sektion for Sundhedsfremme. Projektet Jodkids er forankret i Sektion for Epidemiologi.

Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) er et forskningscenter med faglig ekspertise på internationalt niveau inden for befolkningsbaseret epidemiologi, klinisk epidemiologi, sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedstjenesteforskning og biostatistik. CKFF er organiseret i fire sektioner, hvoraf Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse (SFF) udfører forskning med et anvendelsesorienteret perspektiv, der spænder fra monitorering af sundhed, sygdom og patientforløb til udvikling og evaluering af interventioner og modeller for implementering. Yderligere information om CKFF og SFF findes på www.ckff.dk.

Praktisk information

Stillingen er tidsbegrænset til to år med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Information om enkelte af projekterne kan findes på projekternes hjemmesider eller i andet pressemateriale:

Ansøgning og CV sendes via nedenstående link senest d. 19. juni 2023.

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 26.

Tiltrædelse forventes at kunne ske pr. 1. august eller snarest derefter.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte forsker Mads Bølling på tlf. 91 16 73 38 eller mads.boelling@regionh.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249991&DepartmentId=18518&MediaId=5042&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848233

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet