Vikariat som ergoterapeut indenfor akut neurologi på Rigshospitalet - Glostrup

Profilbillede
dato

Jobbet
Vi søger en ergoterapeut til et vikariat på 37 timer/ugen fra 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Ønsker du at udvikle dine neurologiske kompetencer og trives du samtidig i hospital setting, hvor indlæggelsesforløbene er hurtige?

Ønsker du at blive en del af et monofagligt team, som vægter faglig sparring højt, og trives du i det tætte tværfaglige arbejde. Så er dette vikariat måske noget for dig.

Dine vigtigste opgaver bliver ergoterapeutisk vurdering af aktivitets- og funktionsniveauet herunder synkefunktionen, udarbejde mål og plan i samarbejde med det tværfaglige team og anbefale det videre genoptræningsbehov.
Du vil blive en del af gruppen, som har sin primære gang på hospitalets akutte og subakutte neurologiske sengeafsnit, og vil blive tilknyttet en mentor i onboardingforløbet.

Lidt om organisationen
Rigshospitalet er et af Danmarks førende hospitaler for patienter med behov for højt specialiseret behandling. Afdeling for Ergo- og Fysioterapi er beliggende på to matrikler, Glostrup og Blegdamsvej. Afdelingen er organiseret i 7 teams og er bestående af ca. 140 ergo- og fysioterapeuter samt 7 overterapeuter, en seniorforsker, 7 udviklingsterapeuter, 4 kliniske undervisere i fysioterapi og 1 klinisk underviser i ergoterapi. Stillingen er tilknyttet Glostrup matriklen.

Lidt om os
Vores team består af 18 dygtige ergoterapeuter, en klinisk underviser i ergoterapi, en forskningsergoterapeut og en overergoterapeut. Vi modtager studerende på 4. og 6. semester.

Vi lægger stor vægt på den monofaglige udvikling og monofaglig ledelse, hvor der arbejdes med fokuserede kompetenceudviklingsforløb inden for teamets kerneydelser.

Supervision og sparring prioriteres i en travl hverdag, og vi benytter supervision som en del af vores læringsmiljø.

De ergoterapeutiske arbejdsopgaver er primært vurdering af patientens funktionsniveau både på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Derudover er der fokus på vurdering af synkefunktion og udarbejdelse af spise- og drikkevejledninger. Du vil blive tilbudt undervisning, workshop og supervision indenfor dysfagi som en del af dit introduktionsprogram.

Den ergoterapeutiske intervention foregår i et tæt samarbejde med patienten, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere i et tæt interprofessionelt samarbejde.

Vi arbejder ihærdigt for at have

  • Højt fagligt niveau indenfor ergoterapi i en hospitals setting
  • Et godt læringsmiljø, hvor supervision og sparring prioriteres højt
  • Et team af ergoterapeuter, der er opmærksomme på hinanden og respekterer hinandens forskelligheder
  • Engagerede og ansvarlige kolleger, der samarbejder om at sikre gode patientforløb
  • Tæt interprofessionelt samarbejde i de kliniske afdelinger med udgangspunkt i IPLS
Hvad søger vi hos dig?

  • Det er en fordel hvis du har hospitalserfaring
  • Du kan selvstændigt planlægge dagens opgaver ud fra teamets fælles prioritering
  • At du er indstillet på at reflektere over og dokumentere egen praksis
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med undersøgelse og behandling af patienter med neurologiske diagnoser
  • Har lyst til udvikling og læring, samt aktivt opsøger supervision og sparring
  • Kan anvende relevante undersøgelsesredskaber for patientgruppen, fx AMPS og ADL-taxonomien
  • Bidrager aktivt til teamets faglige udvikling med fokus på evidensbaseret praksis
Ansættelsesvilkår
Vikariat på 5 måneder med start 1. juni 2024 eller hurtigst muligt.

Arbejdsstedet er Afdeling for Ergo og Fysioterpi, Rigshospitalet - Glostrup.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overergoterapeut Lisette Dolling på tlf.: 38 63 32 10.

For yderligere information henvises til klinikkens hjemmeside https://intranet.regionh.dk/rh/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/afdeling-for-ergo-og-fysioterapi/Sider/default.aspx

Ansøgningsfrist d. 12/5-24. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 17/5-24.

Ansøgning, CV og evt. øvrige relevante dokumenter sendes online via linket her på siden.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Glostrup Hospital, Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030147

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet