Vil du være en del af vores vagtplanlægningsteam i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med vagtplanlægning, og vil du være med til at udvikle og implementere ”best practice” for vagtplanlægning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center?

Så mangler vi dig til at være med til at forme, og drifte en robust vagtplanlægning sammen med dygtige kollegaer.



På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er vagtplanlægning i mange år foregået lokalt på det enkelte afsnit, men med et ønske om at aflaste den lokale ledelse og sætte fokus på ressourceanvendelsen, harmoniseres og samles vagtplanlægningen centralt i Administrationen.

Vi søger derfor 2 dygtige vagtplanskonsulenter, der i fællesskab kan samle og sikre driften af opgaven.



Jobbet
Du bliver en del af et nyetableret vagtplanlægningsteam i Administrationen, som står for vagtplanlægningen for vores 8 døgnafsnit og den samlede lægeplanlægning på centret. Det er en nøgleopgave i hospitalets ressourcestyring, som påvirker både økonomi, medarbejdertrivsel og forholdene for patienterne.

I samarbejde med afsnittene sikrer du en ensartet og professionel ressourceanvendelse, samt udvikling af vagtplanlægningsopgaven på tværs af centret. Du deltager i en konstruktiv dialog om forholdene omkring vagtplanen, hvor vi finder løsninger der passer til vores hverdag.

Sammen med øvrige kollegaer i Administrationen, vil der være et tæt samarbejde med centerledelsen og afsnitsledelserne på centret. Vi samarbejder tværfagligt for at skabe høj faglig kvalitet for centrets medarbejdere, patienter og deres familier. Vi arbejder løbende med systematiske og målbare forbedringer i den samlede opgaveløsning.



Dine opgaver
Den primære opgave for vagtplanlægningsteamet er, at:

  • udarbejde grundplaner og vagtplaner, som lever op til overenskomster, arbejdstidsregler, centrale og lokale bestemmelser.
  • sikre den nødvendige medarbejderinddragelse i forhold til arbejdstidstilrettelæggelsen.
  • udvikle gode og standardiserede arbejdsgange for vagtplanlægningsopgaven ud fra et driftsmæssigt hensyn.
  • bidrage til en konstruktiv dialog og kultur omkring vagtplanlægning og ressourceanvendelse med centerledelsen og afsnitsledelserne.
  • udarbejde, analysere og kommunikere data om ressourceanvendelsen.
  • sikre overholdelse af gældende revisionskrav.
Der kan forekomme andre personalerelaterede og øvrige administrative opgaver for teamet.

Du får en grundig oplæring i vagtplansystemet Optima og introduktion til centrets afsnit og samarbejdspartnere i forhold til vagtplansopgaven.

Centret breder sig over matrikler i Glostrup, Bispebjerg og Hillerød, hvor Administrationen i dagligdagen sidder i Glostrup. Da arbejdsopgaverne løses i samarbejde og dialog med bl.a. afsnitslederne, vil du have arbejdsdage på både Bispebjerg og i Glostrup (centerets sengeafsnit er placeret på disse to matrikler), hvor du vil befinde dig i både administrationen og på besøg i afsnittene.



Vores forventninger til dig
Du er engageret, udadvendt og trives i dialogen med både ledere og medarbejdere. Du arbejder selvstændigt, struktureret og er serviceminded. Du kan lide at være en del af noget nyt og være med til at definere den faglig standard for opgaveløsningen.

Du er bindeleddet i vagtplanlægningen og ved at opgaven skal løses med høj grad af inddragelse af medarbejdere og samarbejdspartnere, balanceret i hensynet til drift og patienter. Du har derfor gode samarbejdsevner og kan kommunikere præcist og imødekommende, både skriftligt og mundtligt.

Dertil forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med vagtplanlægning, gerne i hospitalsvæsenet
  • har godt kendskab til offentlige arbejdstidsregler og overenskomster
  • formår at tænke i helheder og sammenhænge
  • tager selvstændigt ansvar for opgaveudførelse og fremdrift
  • trives med skiftende arbejdspladser, da stillingen kræver en del tilstedeværelse i afsnittene.
Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til Optima.

Din uddannelse er underordnet, så længe du har erfaring med vagtplanlægning og evner at gå i front i forhold til at skabe synergi og samarbejde i forhold til en kompleks opgave på et stort center.



Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i et engageret fagligt miljø
  • Godmulighed for faglig og personlig udvikling
  • Mange kontakt- og samarbejdsflader
Da vi er en del af Region Hovedstadens Psykiatri (RHP), er der stor mulighed for sparring med samarbejdspartnere på tværs af hospitalet, især HR-afdelingens vagtplansspecialister og vagtplanskonsulenter på øvrige psykiatriske centre.

Du vil desuden blive en del af fællesskabet i vagtplanlægningstemaet og den øvrige administration, med god mulighed for faglig sparring og stærkt tværfagligt samarbejde. Vi er en sammensat på tværs af forskellige erfaringer og uddannelsesbaggrunde, som løser mange forskelligartede opgaver. Her er et godt arbejdsmiljø, en uformel tone og et godt kollegaskab.



Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse pr. 1. juni 2024, eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.



Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Morten Koch på 21 14 17 67 eller administrativ konsulent Sarah Jørgensen 38 64 07 22.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.



Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via link på siden senest den 1. april 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 8. april 2024, på vores matrikel i Glostrup.



Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret.
Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup, Nordstjernevej 17, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013595

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet