Vil du være tutor ved veterinærmedicin?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at give de kommende veterinærmedicin-studerende den bedste start på uddannelsen? Er du god til at undervise? Fungerer du godt i en gruppe, og brænder du for at dele dine erfaringer fra studiet? Så er det måske dig, SUND søger som tutor til den kommende nye årgang.
1 studerende søges til at være tutor pr. august 2023.


Formål med tutorordningen
Tutorordningen har til formål at give de nye studerende den bedste start på deres nye uddannelse. Ved studiestart vil tutorerne i samarbejde med rusvejledningen udgøre de nye studerendes første indtryk af studiet. Tutorerne har en meget afgørende rolle i at skabe en god introduktion og overgang til det nye studie.

Arbejdsopgaver:
Som tutor har du ansvaret for et klassehold af studerende, som du følger indtil slutningen af deres 2 semester. Du vil være holdets primære kontaktperson ift. de spørgsmål de studerende måtte have.
Det er din opgave at skabe en så god studiestart som muligt igennem både faglige og praktiske oplæg om uddannelsen, samt at danne gode rammer for sociale bånd blandt holdet og skabe forankring til studiemiljøet. Det forventes at tutoren aktivt deltager og forbereder sine møder og opbygger en tryg og tillidsfuld relation med sit hold. Tutoren har en vigtig rolle i at afhjælpe evt. studiemæssige eller sociale problemer på holdet.

Du vil indgå i en tutorgruppe, som er dine sparingspartnere og støtte i planlægning af hele studieintroduktionen. Det forventet at tutoren deltager aktivt i de planlæggende møder med tutorgruppen før hvert oplæg.

Tutorerne er også bindeledet til studievejledningen på SUND. Her kan tutoren altid søge hjælp til sparing, henvise en studerende, som har brug for vejledning eller for at kunne melde tilbage, hvis et hold ikke trives.

Tutor-ordningen er drevet af studerende med et enormt engagement og drive for at skabe en så god studieintroduktion som muligt. Der kan derfor komme arbejde ud over de lønnede timer til sociale arrangementer, nye oplæg, optimering og bedre planlægning af introduktionsforløbet osv. Disse opgaver løftes i fællesskab i tutorgruppen.

Tutorarbejdets forløb:
Du vil møde de nye studerende til det første introduktionskursus. Som tutor skal du regne med, at den første uge efter sommerferien skal du introducere til studiet. Det er en forudsætning for jobbet, at du kan deltage i dette. Du skal påregne en del timers forberedelse op til studiestarts ugen.

Ud over studiestartsugen skal du holde oplæg for dit hold i løbet af semestrene. Det drejer sig om ca. 6 oplæg pr. hold samt enkelte oplæg/arrangementer tutorgruppen afholder for årgangen. Samtidig skal du hjælpe med facilitering af sociale arrangementer internt i tutor-gruppe og for dit hold, samt generelt udvikle tutorordningen bedst muligt i samarbejde med din tutorgruppe og studievejledningen.

Dine personlige kvalifikationer:

  • Har bestået første studieår af din uddannelse ved ansættelse
  • Har et særligt drive og engagement for at gøre studiestarten så god som mulig
  • Er udadvendt, kan samarbejde i en gruppe og sætte skub i sociale tiltag
  • At du er selvstændig, struktureret og god til at planlægge
  • At du er god til at lytte og motiveret til hjælpe de studerende
  • At du tør at bede om hjælp, hvis du er i tvivl eller har brug for sparring
Tidligere erfaring med vejledning eller undervisning er en stor fordel.


Ansøgning
Veterinærmedicin-studerende på bachelor- eller kandidatdelen på KU kan ansøge stillingen som tutor, så længe man opfylder følgende obligatoriske krav:

  • Har bestået første studieår senest i uge 36 2023
  • Du kan deltage i et heldags tutorkursus torsdag d. 17. august, kl. 9-17.
  • Kan deltage i faste introduktionsdage i uge 36
Hvad skal din ansøgning indeholde:
Send os en motiveret ansøgning på max 1 A4-side med svar på bl.a. følgende spørgsmål:

  • Hvilket semester på veterinærmedicin ved KU er du på?
  • Hvorfor vil du gerne være tutor?
  • Hvad er i din optik, det vigtigste element til en god studiestart?
I ansøgningen må du meget gerne komme med en konkret og realistisk faglig eller social idé, som du mener, kan bidrage til en god studieintroduktion. Idéen må meget gerne afspejle dig og din rolle i at skabe en faglig og motiverende introduktion til studielivet på SUND.

Derudover skal du vedhæfte dit CV samt dokumentation på din indskrivning på en videregående uddannelse.

Ansøgningsfrist

Vi skal modtage din elektroniske ansøgning og CV via linket nedenfor senest d. 8. juni kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler
Efter ansøgningsfrist behandles alle ansøgninger og der gennemføres korte ansættelsesinterviews på 10-15 min.

Ansættelse og lønforhold
Ansættelse finder sted fra 1. august. Tutoren ansættes for i alt 53 lønnet timer fordelt på 43 timer efteråret 2023 og 10 timer foråret 2024.

Ansættelse sker som Studenterstudievejleder, og timelønnen udgør for tiden kr. 204,64 (pr. 1. oktober 2022-niveau) og reguleres løbende efter gældende SUL overenskomst. Lønudbetaling vil ske en gang pr. semester. Det er et krav at du under hele din ansættelse er indskrevet på en videregående uddannelse.

For at kunne sikre en høj kvalitet og videre fremtidsudvikling af tutorordningen ift. vidensdeling, gode erfaringer og overlevering mellem årgangene, er det nødvendigt at tilbyde forskellige stillingstyper. I den forbindelse kan tutorerne tilbydes stillinger af hhv. 1- og 2-årige varighed eller tidsubegrænset ansættelser alt efter kvalifikationer, erfaringer, personlige ønsker samt fakultetets behov.

Spørgsmål til stillingen
Hvis du har spørgsmål angående tutorordningen eller arbejdet som tutor, er du velkommen til at kontakte AC-studievejleder Signe Egerod Hubbard, signe.hubbard@sund.ku.dk

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.









INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Glostrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KU - SUND - PANUM KBH N, Blegdamsvej 3B, 2200 København N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159375&DepartmentId=18999&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842152

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet