BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børn og medarbejdere i Engtoften efterlyser en dygtig pædagog til børnehaven.
Vi mangler dig i Engtoften, som er en stor integreret daginstitution midt i Glostrup. Vi har de skønneste udearealer og indenfor er der lyst og mange rum. Vi er normeret til 44 vuggestuebørn og 68 børnehavebørn.
Der er meget i gang i Engtoften, og den primære opgave er at skabe ro, struktur og forudsigelighed. Dine kommende kolleger er aktive, nysgerrige og vil gerne. Den faglige barre er sat højt og vi arbejder med, at alt hvad vi foretager os, skal kunne afspejles i børnene. Vi er hver dag fokuseret på kerneopgaven; når vi lykkes med den, trives vi. Blandt andet opdeler vi dagligt børnene i mindre grupper for at skabe nærvær og styrke det relationelle. Vi har fokus på børn og familier i udsatte positioner og hvordan vi bedst muligt giver alle børn en god dag med samme muligheder og vilkår. Vi arbejder fast med ICDP (International Child/Caregiver Development Program) som den pædagogiske retningslinje i hverdagen. Du vil yderligere blive uddannet i ICDP-metoden for at sikre en høj faglighed. Vi arbejder systemisk og ressourceorienteret i hele Glostrup Kommune. Hver måned er der tværfagligt sparringsforum ud fra LØFT-modellen. På de månedlige personalemøder er der supervision, og der er faglig sparring en gang om ugen samt stuemøder til planlægning af pædagogiske aktiviteter.
Forældrene er meget engagerede og vi er beriget med en aktiv og engageret forældrebestyrelse.
Vores kerneopgave er børnene. Vi arbejder meget struktureret og kontinuerligt med børnenes trivsel, udvikling og læring gennem hele dagen. Du skal være i besiddelse af høj faglighed, være optaget af kerneopgaven samt en stor interesse for at udvikle, men også bevare det der virker. Du skal være nysgerrig på andres model af verden, særligt børnenes. Din tætteste samarbejdspartner bliver de andre pædagoger og medhjælpere. Vi arbejder i medarbejdergruppen meget aktivt med organisatorisk medlemskab og vi er alle opmærksomme på, at vi er en del af et professionelt arbejdsfællesskab. Vi er optagede af det faglige og professionelle, også når vi holder pause. Der arbejdes også med organisatorisk medlemskab i de andre dagtilbud i Glostrup Kommune. Vi er professionelt nysgerrige på hinandens praksis og øver os i at undre os sammen.
Vi er optagede af, at der skal være lige muligheder og vilkår for alle børn her i Engtoften og vi ønsker dig, som en aktiv medspiller. Du skal naturligvis være uddannet pædagog for at søge stillingen. Vigtigst er, at kerneopgaven, nemlig børnene, går forud for alt andet - og det at gå på arbejde, er det samme som at være professionel gennem hele dagen. På enkelte stuer er der kun 1 pædagog, men det får man løntillæg for her i Engtoften.
Hvis du er interesseret i at høre nærmere, så kontakt dagligtilbudsleder Malene Skaaning Larsen på: MaleneSkaaning.Larsen@glostrup.dk eller på telefon 23294728
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med cv og uddannelsesbevis senest den 30.04.2024 kl. 12. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Glostrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Glostrup Kommune, Vestervej 25 A, 2600 Glostrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029142