Københavns Vestegns Politi: Seneste nyt fra Glostrup - fredag den 9. oktober

Profilbillede
dato

Glostrup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Efterlyst mistænkt meldte sig

I døgnrapporten udsendt onsdag den 7. september fotoefterlyste Københavns Vestegns Politi en mand, som var mistænkt i forbindelse med et gaderøveri i Glostrup den 14. september.
Torsdag den 8. september henvendte vedkommende sig til Københavns Vestegns Politi.
Samme dag aflyste vi efterlysningen og fjernede fotos og beskrivelse af den mistænkte – og sendte en opfordring til medierne om at gøre det samme.
Tak for at bringe efterlysningen.

 

Indbrud via vindue i Hvidovre

Fra tirsdag aften den 6. oktober kl. 19 til onsdag morgen den 7. oktober kl. 8.30 var der via et vindue indbrud i en villa på Borrisvej, og huset var gennemsøgt for værdier. 

 

Indbrud i villa i Hvidovre

Fra tirsdag aften den 6. oktober kl. 19 til torsdag morgen den 8. oktober kl. 7.15 opbrød tyve en terrassedør til en villa på Poppel Allé, undersøgte rummene for værdier og stjal bl.a. forskelligt el-værktøj og bestik.

 

Stor bøde for kørsel uden førerret i Hvidovre

Onsdag den 7. oktober kl. 12.10 standsede en politipatrulje en bilist på Vesterskel, og det viste sig, at føreren, en 26-årig mand fra Haslev, var idømt et kørselsforbud for tidligere forseelser. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret – en forseelse, som i udgangspunktet koster en standardtakst på 7.000 kr. i bøde første gang.                      

Spiritusbilist i Taastrup står til dyr bøde

Onsdag den 7. oktober kl. 21.41 standsede en patrulje en bil på udenlandske nummerplader på Taastrup Hovedgade. Føreren, en 23-årig mand fra Taastrup, virkede spirituspåvirket, hvilket en alkometertest bekræftede. Han blev sigtet for spirituskørsel, anholdt og kørt til blodprøve på politigården. Der venter nu et retligt efterspil, hvor udgangspunktet er en bøde svarende til en nettomånedsløn ganget med promillen – og dertil kommer en frakendelse afhængigt af promillens størrelse.

 

Indbrud i rækkehus i Rødovre

Onsdag den 7. oktober fra kl. 6.30 til kl. 14 opbrød tyve et vindue til et rækkehus på Fortvej. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner, som har set noget mistænkeligt i gerningstidsrummet.

 

Indbrud via vindue i Rødovre

Fra søndag den 4. oktober kl. 12 til torsdag den 8. oktober kl. 12 opbrød tyve et vindue til en villa på Vamdrupvej, og undersøgte rummene for værdier. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner, som har set noget mistænkeligt i gerningstidsrummet.

 

Anholdt for narkokørsel i Ballerup

Onsdag den 7. oktober kl. 16.45 bragte en patrulje rutinemæssigt en bil til standsning på Sydbuen. Føreren af bilen, en 24-årig mand, oplyste til patruljen, at han ikke havde kørekort, så han blev sigtet for kørsel uden førerret. Den 24-årige blev desuden anholdt og sigtet for narkokørsel og kørt til Politigården i Albertslund for blodprøve. Han erkendte forholdene. 

 

Færdselsuheld i Gladsaxe

Torsdag den 8. oktober kl. 07.52 blev et færdselsuheld på Hillerødmotorvejen anmeldt. Part 2 kørte ad Hillerødmotorvejen i sydgående retning og bremsede ned i forbindelse med køkørsel. Part 1, der kørte bag ved part 2, nåede ikke at bremse og påkørte part 2 bagfra. Der skete ingen personskade ved uheldet. 

 

Skud med løst krudt i Hvidovre

Torsdag den 8. oktober kl 14:45 modtog vi anmeldelse om mulig skudafgivelse på Åmarkvej i Hvidovre. Et stor antal patruljer blev sendt til stedet. Området blev efterfølgende undersøgt grundigt med politihunde, lige som vi var i kontakt med områdets hopitaler. På stedet blev der fundet løst ammunition og det er vores vurdering at de skud, som vidner havde hørt, netop var affyret med løst krudt.

 

Bilist stoppet pga. mobilsnak i Glostrup – derefter sigtet for narkokørsel og narkokørsel

Torsdag den 8. oktober kl 1007 blev en af vores patruljer opmærksom på føreren af en varevogn, fordi føreren talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Derfor stoppede vi varevognen. Her viste det sig den 37-årige fører var frakendt kørekortet. Samtidig vurderede patruljen, at manden kunne være påvirket af narko og derfor blev han testet med narkometer, der gav udslag for kokain, hash, amfetamin og methamfetamin. Manden blev sigtet for alle forholdene

 

Narkokørsel i Glostrup 2

Torsdag den 8. oktober kl 0208 blev en af vores patruljer opmærksom på en bil på Hovedvejen i Glostrup. Patruljen vurderede at bilens fører virkede påvirket af narko og derfor blev manden testet med narkometer. Narkomenteret gav udslag for kokain og den 40-årige mand blev sigtet for narkokørsel.
Det er farligt at køre narko-kørsel – og derfor også dyrt. Første gang koster det som udgangspunkt en nettomånedsløn, ubetinget frakendelse af førerretten i tre år og inddragelse af førerretten straks.
Anden gang kørsel udløser det som udgangspunkt 10 dages fængselsstraf.    

 

Butikstyveri i Herlev

Onsdag den 7. oktober kl 1125 modtog vi anmeldelse at personale i et byggemarked i Herlev havde pågrebet en 47-årig mand for butikstyveri. Vi fik oplyst at manden havde taget et mini tangsæt og puttede det i bukserne. Den 47-årig erkendte i øjeblikket og han er blevet sigtet for butikstyveri.

 
Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Københavns Vestegns Politi.
Kilde: Københavns Vestegns Politi